Vilkår og handelsbetingelser

Disse betingelser og vilkår omfatter kun aftaler mellem Sneakerwall IVS og dig som forbruger (som defineret i forbrugeraftalelovens § 3, stk. 1). Erhvervsdrivende er ikke omfattet af dette da sneakerwall.dk ikke sælger til erhvervsdrivende og enhver ordre fra erhvervsdrivende vil blive afvist.

Indhold

1. Produktinformation
2. Priser
3. Bestilling
4. Betaling
5. Levering
6. Risikoen for hændelig undergang eller forringelse
7. Fortrydelsesret
8. Tilbagebetaling af købsbeløbet
9. Reklamationsret
10. Persondatapolitik
11. Ansvar og ansvarsbegrænsning
12. Andet
13. Cookie politik
14. Klageadgang

1. Produktinformation:

Varernes særlige egenskaber oplyses på sneakerwall.dk. Besvarelse af supplerende oplysninger eller spørgsmål i forlængelse af de eksisterende oplysninger, kan opnås gennem vores live Messenger chat på sneakerwall.dk eller på denne mailadresse til sneakerwall.dk, kontakt@sneakerwall.dk, såfremt kunden ønsker det.

2. Priser:

Ændringer i pris kan forekomme, alt efter dit bestillingstidspunkt. Dette skyldes at priserne er dagspriser og kan ændres løbende. Såfremt Sneakerwall IVS accepterer din ordre, vil køber blive faktureret den pris, der er gældende på bestillingsdatoen. Alle opgivne priser er angivet i danske kroner.

3. Bestilling:

Alle produkter, priser og tilbud på www.sneakerwall.dk skal anses for opfordring til at gøre tilbud, og betragtes derfor ikke som et bindende tilbud. Afgivelse af ordre via vores hjemmeside, er ikke en juridisk bindende aftale. Sneakerwall IVS er berettiget til at annullere din ordre helt eller delvist som følge af trykfejl, tekniske problemer, leveringssvigt og lignende situationer.

Når du har afgivet en ordre på sneakerwall.dk, vil du automatisk modtage en e-mail, hvoraf det fremgår, hvilke varer du har bestilt. Denne e-mail er alene en elektronisk kvittering for, at vi har modtaget din ordre, og der er ikke på dette tidspunkt indgået en juridisk bindende aftale mellem dig og Sneakerwall IVS. 
Den bindende aftale træder først i kraft, når aftalen mellem køber og Sneakerwall IVS er indgået i form af en ordrebekræftelse.

Du er ansvarlig og bærer risikoen for, at de indtastede kundeoplysninger er korrekte, idet sneakerwall.dk ikke efterfølgende validerer eller kontrollerer disse oplysninger.

4. Betaling:

Dine kontooplysninger som bliver indsamlet ved køb af varer, sendes direkte og sikkert til DIBS via krypteringsformen SSL, som kun er forbeholdt dig og DIBS. Dette sikrer, at uvedkommende ikke kan se eller gemme dine personlige oplysninger. Beløbet trækkes først fra din konto når varen afsendes fra sneakerwall.dk.

4.1 Ved bestilling kan du se den samlede pris inklusiv moms og fragtomkostninger. Ordrer kan betales på følgende måder:

Betalingskort vi accepterer:

Dankort/Visa Dankort
VISA Elektron
VISA
MasterCard
American Express
Maestro
JCB

5. Levering:

Levering sker til hele verden, med få undtagelser. Disse undtagelser kan skyldes, men er ikke begrænset til, krig, uroligheder, politisk ustabilitet eller manglende leveringsmuligheder. 

Vi afsender normalt din vare samme eller næstfølgende hverdag, som vi sender en elektronisk ordrebekræftelse. Hvis din ordre indeholder bestillingsvarer, vil varerne dog først blive afsendt, når vi kan foretage en samlet levering. I tilfælde af dette, vil du blive holdt opdateret omkring afsendelse af din ordre, på den mailadresse du har opgivet under bestilling. Ordrer leveres normalt som postpakke og kan følges via et Track & Trace nummer, som du modtager i en e-mail når vi afsender din ordre.

5.1 sneakerwall.dk tilbyder ikke fri fragt på nogen ordrer.

Fragt priser lyder som følgende:

Hent På Firmaadresse
Din pakke kan hentes 10 minutter efter du modtager din ordrebekræftelse, tidsrummet 10:00 – 17:00 på hverdage og 12:00 – 15:00 i weekenden.

GLS (Til Pakkeshop)
0 kg - 1 kg = 42.50 kr.
1 kg - 5 kg = 46.25 kr.
5 kg - 10 kg = 57.50 kr.
10 kg - 15 kg = 73.75 kr.
15 kg - 20 kg = 86.25 kr.

GLS (Omdeling til privat)
0 kg - 1 kg = 66.25 kr. 
1 kg - 5 kg = 70 kr.
5 kg - 10 kg = 81.25 kr.
10 kg - 15 kg = 97.50 kr.
15 kg - 20 kg = 110 kr.

GLS (Omdeling til erhverv)
0 kg - 1 kg = 47.50 kr. 
1 kg - 5 kg = 51.25 kr.
5 kg - 10 kg = 62.50 kr.
10 kg - 15 kg = 78.75 kr.
15 kg - 20 kg = 91.25 kr.

DAO (Til Pakkeshop)
0 kg - 1 kg = 33 kr.
1 kg - 5 kg = 43 kr.

Bring (Til Pakkeshop)
0 kg - 1 kg = 41.25 kr. 
1 kg - 5 kg = 45 kr.
5 kg - 10 kg = 56.25 kr.
10 kg - 15 kg = 72.50 kr.
15 kg - 20 kg = 80 kr.

Hvis leverancen bliver forsinket, vil vi snarest muligt oplyse dig herom pr. e-mail.

6. Risikoen for hændelig undergang eller forringelse:

Risikoen ved at bestilte varer går til grunde eller bliver beskadiget, på grund af hændelige forhold overgår først til køber efter leveringstidspunktet. Som leveringstidspunkt anses, når varer er leveret eller forsøgt leveret til kunden.

7. Fortrydelsesret:

Du har som forbruger altid 14 dages fortrydelsesret når du handler hos sneakerwall.dk. De 14 dage regnes fra den dag du har fået varen leveret. Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb.

For at udnytte din fortrydelsesret skal du, inden du sender ordren retur, udfylde vores fortrydelsesformular, som du kan hente her. Den udfyldte formular skal printes ud og lægges i pakken med varen som du ønsker at returnere. Hvis formularen ikke ligger i pakken, vil vi ikke være i stand til at afgøre om du har returneret din vare og vi vil derfor ikke kunne refundere dit købsbeløb.

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om at du fortryder købet.

7.1 Varer der returneres UFRANCO, på efterkrav eller uden omdeling, nægtes modtagelse. Vedrørende returnering, bedes du benytte Post Danmark eller GLS som udbyder, og ikke andre alternative pakkedistributører. Dette sikrer, at du kan spore din vare i tilfælde af at den skulle gå tabt under returforsendelsen. Du bedes returnere varen som en forsigtig pakke i en forsvarlig emballage – sammen med fortrydelsesformularen.
Vær opmærksom på at du selv skal betale for returomkostningerne.
Leveringsadressen for returnering af varer kan findes under punkt 9.1.

7.2 Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Du kan med andre ord prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik, men du må ikke tage den i egentlig brug.
 
Hvis varen er prøvet udover hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

8. Tilbagebetaling af købsbeløbet:

Hvis du fortryder dit køb, får du det beløb du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.

Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelsen om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion. Er dette ikke muligt vil vi kontakte dig og anmode om oplysninger på dit pengeinstitut.

Oplysningerne vi vil anmode om er følgende: 
Bankens navn
Registreringsnummer (4 cifre)
Kontonummer (10 cifre)

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har fået varen retur.

9. Reklamationsret:

Når du handler på sneakerwall.dk har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du som udgangspunkt kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.
Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Vi anbefaler, at du reklamerer så hurtigt som muligt. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
For at reklamere skal du sende en e-mail til følgende mailadresse til sneakerwall.dk, kontakt@sneakerwall.dk. I e-mailen skal du skrive "Reklamation af vare" i emnefeltet og beskrive fejl og/eller mangler så detaljeret som muligt, eventuelt med billeder.

Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger. Bemærk at du skal anvende Post Danmark eller GLS og at varer der returneres UFRANCO, på efterkrav eller uden omdeling, nægtes modtagelse. 

9.1 Varen sendes til:

Sneakerwall IVS
Krokusvej 8
3660 Stenløse

10. Persondatapolitik:

For at du kan indgå en aftale med os har vi brug for følgende oplysninger:

Navn
Adresse
Telefonnummer
E-mail adresse

Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig.

Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om, præcis hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor.


Vi videregiver eller sælger ikke dine oplysninger til tredjemand og al behandling af personoplysninger vil ske i overensstemmelse med persondataloven.
Personoplysningerne registreres hos Sneakerwall IVS og opbevares i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, oplysningerne vedrører, i overensstemmelse med bogføringsloven.

10.1 Retten til at blive glemt.
Du har, i overensstemmelse med GDPR, retten til at vide hvilke oplysninger om dig vi opbevarer og retten til at få slettet disse oplysninger, når vi ikke længere har en lovhjemmel for at opbevare disse oplysninger.

11. Ansvar og ansvarsbegrænsning:

Vedrørende produktansvar er Sneakerwall IVS ansvarlig i henhold til de bestemmelser i produktansvarsloven, der ikke kan fraviges ved aftale. Sneakerwall IVS fraskriver sig ansvaret for produktskader på ethvert andet grundlag. Køber er forpligtet til uden ugrundet ophold skriftligt at meddele Sneakerwall IVS, såfremt der er opstået en produktansvarsskade, eller at der er fare for, at en sådan skade vil indtræde.

11.1 Force majeure omkring levering og mangler.
Som følge af at de bestilte varer leveres for sent, eller indeholder mangler, pålægges Sneakerwall IVS intet erstatningsansvar, hvis disse forsinkelser eller mangler skyldes forhold som er uden for Sneakerwall IVS’ kontrol. Dette kan eksempelvis inkludere krig, oprør, uroligheder, brand, indgreb fra staten, beslaglæggelse, arbejdskonflikter af enhver art, herunder strejke og lockout, eller lignende.

11.2 Force majeure omkring Sneakerwall IVS. 
Hvis der opstår en ekstraordinær situation, der er uden for vores kontrol, og som efter købeloven må anses som force majeure, bliver Sneakerwall IVS' forpligtelser suspenderet i det tidsrum, den ekstraordinære situation varer. I en sådan ekstraordinær situation kan du opsige din endnu ikke opfyldte ordre hvis situationen varer eller antages at ville vare længere end 60 dage.

11.3 Lovvalg.
Dit køb hos Sneakerwall IVS er reguleret af dansk ret.

12. Andet:

Hjemmesiden www.sneakerwall.dk ejes og drives af firmaet:

Sneakerwall IVS
CVR nr: 37340243
Krokusvej 8, 3660, Stenløse.

Sneakerwall IVS forbeholder sig retten til at ændre og opdatere de vilkår og handelsbetingelser, der er gældende for denne hjemmeside. Du bedes derfor holde dig opdateret løbende om eventuelle ændringer.

Vi tager forbehold for trykfejl, leverandørernes prisforhøjelser, prisfejl, moms- og afgiftsændringer, udsolgte eller udgåede varer, leveringssvigt fra vores leverandører og force majeure.

13. Cookie politik:

Sneakerwall.dk anvender ”cookies”, der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger og udføre statistik. Det gør det muligt for os at optimere vores onlineshop og dens funktionalitet, så dit næste besøg i shoppen, kan blive så nemt, som muligt. Der er ingen personlige oplysninger gemt i vores cookies og de kan ikke indeholde virus, og du kan altid slette vores cookie fra din computer igen. Vores samarbejdspartnerne har adgang til cookies og/eller informationer om brugen af sneakerwall.dk.

Guide til at slette eller blokere for cookies. Se vejledning: http://minecookies.org/cookiehandtering

14. Klageadgang:

Hvis du vil klage over dit køb hos os, skal du rette henvendelse til os. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning har du følgende muligheder:

Er du bosat i Danmark kan du sende en klage til:
Center for Klageløsning Nævnenes Hus Toldboden 2
8800 Viborg www.forbrug.dk


Er du bosat uden for Danmark i et andet EU-land, kan du klage til EU-kommisssionens klageportal her:
http://ec.europa.eu/odr

Sidst revideret 16 november 2018.